UNDERVISNINGEN

JAZZ

Stepz har specialiseret sig i Jazz dans og har nu i mere end 25 år haft en førende position indenforJazz undervisning. Jazz udspringer af den klassiske balletteknik, der er grundlaget for Jazz´ens videreudvikling af de spring, spark og drejninger, som kendetegner Jazz dansen. Stepz Dansestudies stil er en blanding af gammel Broadway-musical og moderne dans, med impulser fra både Bob Fosse og den elektroniske musikverden.

KLASSISK BALLET

Klassisk ballet er grundtræningen for enhver slags dans og bruges derfor også på Stepz Danseuddannelse som basis for hele forløbet. Der fokuseres først og fremmest på placering, styrke, smidighed og teknisk grundtræning (balance, drejninger, spring etc.). Der vil i de fleste perioder blive undervist i klassisk hver dag, sommetider dog kun et par gange om ugen.

HIP HOP/STREET

Hip Hop er en genre som startede sidste i 80′erne i USA. Den har derefter haft sit indtog i hele verden i form af dens mange siddet kunsteristiske udtryk såsom graffiti, dj, rap og dans. Dansen har siden Hip Hoppens spæde start haft en rivende udvikling, og der findes ingen danse stilart som er mere alsidig og stadig fornyende som denne. Stepz Danseuddanelse gør meget ud af at eleverne lærer basis rytmen, groovet som er grundlæggende for bevægelses mønstret indenfor Hip Hop, og derefter bliver eleverne introduceret for de forskellige stilarter som hersker indenfor dette, og det er alt fra Old School, House, Popping, Locking, Breaking til koreograferet dansestykker ala nutidens music videoer.

MODERN

Der bliver i perioder undervist i moderne, specielt floorwork og contract/release teknik.

YOGA

Der arbejdes med Hatha yoga, der styrker udholdenhed i krop og sind. Lange dybe stræk øger smidighed og fleksibilitet gennem brug af åndedrættet. Der lægges vægt på at udføre positionerne med præcision og anatomisk korrekthed.

SKADESBEHANDLING

I første del af uddannelsen undervises der i skadesbehandling, herunder ernæringslære, som har til formål at lære eleverne, hvordan de passer godt på deres krop, både i deres elevtid og som professionelle dansere. Undervisningsforløbet munder ud i en skriftlig og mundtlig eksamen.